Muldvarpe eller rødmus i haven?

Mosegrise

I Danmark findes der et antal forskellige arter. De der graver i haven er de mindre arter såsom markmus , markrotte og rødmus. De er anpassede til at bo i underjordiske gange som de forer med mos, blade og græs og hvor de samler madforråd til vinteren.

Til udseendet er de rottelignede dyr med knapt synlige øjne og med en kort hale.

Dyrene kan bedst lide pladser hvor jorden er løs sådan at de nemt kan grave sine tunneler. De fleste arter æder nødder, bær og rødder mens nogle arter kan æde regnorme og insekter.

Dyrene kan gøre stor skade i haver og odlinger. De graver skud ligsom muldvarpene, forskellen er at muldvarpens skud som regel er større,

Dyrene gør dog forskellig skade afhængig hvilken art det er. For eksempel æder vandrotter træernes rodsystem mens rødmus gnaver på barken oven jord.

Mus og rotter kan også æde korn og andre kulturplanter.

Formeringstakten er meget høj. En lille bestand kan meget hurtigt blive stor eftersom hunerne kan få unger flere gange om året.

Dyrene kan bekæmpes på flere måder. Det er almindeligt at bruge fælder. Stave og røg har også vist sig at være en meget effektiv og human metode at bekæmpe dyrene på. Stavene vibrerer og udsender en pulserende lyd i marken som irriterer dyrene der så flytter til et nyt område.

Muldvarp

Muldvarpen er et lille dyr som er mellem 11 og 16 cm langt og vejer 72 til 128 gram. Den kendetegnes af sin spidse snude, mørke pæls, små øjne, ingen synlige ører og kraftige kløer. Muldvarpen findes i hele Danmark . De lever ofte på græsmarker.

Muldvarpe ser meget dåligt og de stoler i stedet på sin hørelse og sine føleorgan: følehår på snuden og fødderne. Ovenfor jorden er de næsten helt forsvarsløse og muldvarpe har som regel ikke lang levetid. Både rovfugle og ræve fanger dem let. Det meste af tiden lever de dog i underjordiske gange som de selv graver ud. De skaber lange tunnelsystem hvor de lidt dybere gange som ligger på 15 – 25 cm dybde er relativt permanente mens de som kun ligger nogle centimeter under jorden er midlertidige og bruges for at søge føde. Muldvarpeskudden skabes ved at muldvarpen skovler jorden ud i enden af gangen.

Deres føde består af blandt andet orme, larver, insekter, snegle endda näbbmus. (Jag vet inte heller vad näbbmus heter på svenska men skulle man inte bara kunna säga små möss)

De spiser hver dag lige så meget som halvdelen af sin egen vægt. Det er derfor de hele tiden er nødt til at grave nye gange og dermed også muldvarpeskud.

I gangene bevæger muldvarpene sig hurtigt, de kan nå en hastighed på 67 m/min.

Muldvarpe kan bekæmpes med fælder, men nye mere humane metoder så som skræmmere har vist sig effektive. Muldvarpeskræmmeren fungerer ved at den udsender vibrationer og en pulserende lyd som muldvarpe finder så irriterende at de flytter.